Udfordr dine medarbejdere og skab større arbejdsglæde på kontoret

Driver man en virksomhed, er der rigtig mange ting, man skal være opmærksom på, og det er langt fra nok at fokusere på kundernes tilfredshed eller firmaets omsætning. Ønsker man fortsat succes som virksomhed, kræver det, at man er opmærksom på sine medarbejderes trivsel på arbejdet. Jo større arbejdsglæde, desto mere succes. Det har rigtig mange danske virksomheder dog allerede erfaret, og herunder kan du derfor læse mere om, hvilke tiltag de laver for at holde humøret højt på arbejdspladsen.

Kontorets udformning og stemning

Man skal naturligvis have fokus på udformningen af kontoret. Hvordan er støjniveauet eksempelvis, og er der mulighed for at hæve skrivebordene, så medarbejderne kan skifte arbejdsstilling indimellem? Derudover bør man som ledelse også lægge mærke til det generelle humør på kontoret. Er folk stressede eller bare generelt i dårligt humør, og hvordan taler de til hinanden, når de arbejder sammen om et projekt? Ønsker du at forbedre arbejdsglæden på kontoret, er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe den gode stemning på vej.

Husk det sociale

Det kan være vigtigt med traditioner som eksempelvis årets julefrokost og andre sociale arrangementer, men vil du se en markant ændring af dine medarbejderes engagement og arbejdsmotivation, er det selve arbejdet, du bør have fokus på. Langt de fleste bliver motiveret af de arbejdsopgaver, de bliver givet. Er opgaverne for simple eller ensformige, kan det hurtigt påvirke den enkelte medarbejders glæde ved at gå på arbejde.

Helt lavpraktisk

Som ledelse skal man turde at uddelegere flere krævende arbejdsopgaver, der er med til at udfordre virksomhedens ansatte. Det giver ikke bare ledelsen mere tid til at koncentrere sig om andre aspekter af virksomheden; det giver også medarbejderne indflydelse og spændende udfordringer, der kan udvikle dem fagligt. Ved at opbygge nye kompetencer på jobbet vil der automatisk opstå en større motivation hos den enkelte medarbejder. Udviklingsmuligheder i et job er med til at sikre, at medarbejderen ikke keder sig og langsomt går i stå. Helt praktisk bør du indføre så lidt kontrol som muligt. Undersøgelser viser nemlig, at jo mere frihed og fleksibilitet, der er i en bestemt stilling, desto større er sandsynligheden for, at jobbet er vellidt.