Der kan være mange grunde til, at du skal til at leje lagerrum. Måske er du lige begyndt på et spændende nyt projekt, der kræver noget plads til din varebeholdning, eller måske er din virksomhed bare vokset sig for stor til dit gamle lager. Lige meget hvad, så er der nogle ting, som det kan være en god ide at se efter, når du er på jagt efter udlejning af lager.
Sørg for, at du har mere plads, end du behøver
Først og fremmest skal du se efter, om der er plads nok. Du behøver selvfølgelig ikke starte med meget mere, end du har brug for, men det er vigtigt at finde et lagerlokale, du kan vokse i. Det er en dyr og besværlig proces at flytte lager. Ikke alene omkostningerne ved flytningen, men også den tid, hvor du ikke kan bruge dit lager effektivt, hvis du for eksempel er en virksomhed, som arbejder med e-handel, så har du ikke råd til meget nedetid.
Man kan selvfølgelig optimere på sit lager, når det begynder at stramme i kanterne, men det kan man også kun til et vist punkt, og du ender med, at det alligevel bliver for tæt på dit lager, og at du ikke har nogen bevægelighed.
Hvem skal bruge dit lagerlokale?
Med det menes der, hvem arbejder på dit lager? Er dit behov til et lagerlokale, at der skal plukkes og pakkes, så er det ofte unge mennesker, der arbejder på dit lager. Derfor er det en god ide at tænke adgang til offentlig transport ind i dine overvejelser. Er det derimod et lager, hvor der kommer til at køre mange gaffeltrucks, så er dine medarbejdere formentlig også i det mere voksne segment, og du får derfor i højere grad brug for parkering, når du skal leje lagerrum.
Hvad skal du bruge dit lagerlokale til?
Der er stor forskel på, hvad man bruger et lagerlokale til. Derfor skal det også afspejles i, hvad du kigger efter, når du går på jagt efter udlejning af lager. Der er forskel på reglerne for et lager. Hvis man for eksempel har visse madvarer på sit lager, så er det en god ide at finde et lager, som er let at holde rent og pænt.