Når samtaleemnet falder på indretningen af kontor, er det svært at se udover og nytænke den traditionelle indretning, men med konceptet space management kan man nu med færre kvadratmeter skabe et bedre og mere produktivt arbejdsmiljø på dit kontor. Netop denne teknik benyttes til indretningen af nyere erhvervslokaler.
Konceptets grundværdier: innovativ arbejdsadfærd, vidensdeling og dynamik
Ideen bag space management bygger på data og adfærdsmønstre fra de ansatte og går i store træk ud på, at et kontor skal indrettes i overensstemmelse med de formål og forventninger, der er med virksomhedens drift og de ansattes adfærdsmønstre – samtidig med at det enkelte kontor danner grundlag for kreativitet og vidensdeling. Ved at bryde med de vante mønstre fjernes de daglige rutiner, og man kommer på denne måde i kontakt med kollegaer, man måske ellers ikke ville tale med i løbet af en normal arbejdsdag. Dette skaber merværdi for enhver virksomhed, idet dit kontormiljø bliver dynamisk og indbyder til tættere, mere tværfaglige relationer medarbejderne imellem.
Ved at benytte space management søger man gennem videnskab at danne rammerne for et godt kontormiljø, og for dine erhvervslokaler og kontorlokaler kan tankegangen danne grundlag for en højere produktivitet blandt de ansatte, da dynamikken og den generelle vidensdeling gør, at kontoret nemmere kan arbejde som én helhed. På et kontor med mange ansatte kan det dog virke overvældende, hvis alle skal sidde i et stort kollektiv, og netop derfor er indretningen så essentiel for at få et optimalt kontor, som danner grobund for kreativitet og et alsidigt arbejdsmiljø.
Den hårfine grænse mellem det produktive arbejdsmiljø og en arbejdsplads med støjgener gør da også, at man ofte må søge professionel rådgivning, når det kommer til space management, således at man ikke ender i en situation, hvor indretningsteknikken viser sig at være en belastning i stedet for en fordel.
Kontorfællesskaberne gør det godt
Space management er i særdeleshed relevant i større kontorlokaler, hvor arbejdsgangen bærer præg af, at man ikke kun er på sit kontor halvdelen af arbejdstiden. Men selvom det måske synes at være mest optimalt specielt til et kontor, er det også et koncept, der er værd at overveje i andre former for erhvervslokaler. Flere af storbyens kontorfællesskaber har eksempelvis arbejdet med, at man kommer i kontakt med hinanden på tværs af virksomheder og afdelinger. I denne forbindelse kan det således ses som en klar fordel, at man ikke har separat kontor, afskåret fra resten af sine kollegaer.
