PFA Pension udskød i efteråret sin store beslutning om, hvorvidt pensionsgigantens BIG-designede ny kontordomicil i Nordhavnen skal gennemføres, indtil april 2015.
Ifølge PFAs bestyrelsesformand Svend Askær skyldes udskydelsen, at Københavns Kommune har stillet en række krav, der samlet gør det væsentlig dyrere end forventet at realisere kontorprojektet.
Problemer med kontoret undervejs
“Der er undervejs kommet en hel del ting på bordet, der kan vise sig at stoppe vores stort anlagte domicilbyggeri på Redmolensom.
Det drejer sig ikke kun byggeprisen, men også om, at offentligheden skal have adgang til det, hvorfor den fremtidige driften ligger til at kunne blive overordentlig omkostningstung.
Det er alt i alt nogle krav, der meget vel kan betyde, at vi fra PFA-bestyrelsens side må sige, at det er bare ærgerligt og i givet fald så må sælge grunden,” siger Svend Askær.
PFA har for længst købt byggeretter for 55.000 kvadratmeter Nordhavn for BIGs spektakulære projekt, der omfatter 25.000 m² kontorbyggeri og skal huse 1.200 medarbejdere.
Læs mere her om PFA Pensions overvejelser om sit måske kommende kontordomicil
Kig her, hvis dit firma søger ledige kontorlokaler til leje i 2150 Nordhavn