Har din spæde iværksætterside efterhånden vokset sig ud af garagen eller teenageværelset, hvor den opstod? Eller er din veletablerede virksomheden efterhånden klar til at rykke i nye, større lokaler? Hvad enten det er den ene, den anden eller en helt tredje situation, man som virksomhedsejer står i, er det fornuftigt at orientere sig i de mange forskellige løsninger, der findes, når det kommer til at leje et kontor til sin virksomhed. Læs med her, og få et par gode råd om tre forskellige kontorløsninger.
Kontorhotel – den magelige løsning
Et kontorhotel er langt hen ad vejen, præcis hvad ordet hentyder til: et hotel med kontorer i stedet for værelser. Hvis man lejer sig ind i et kontorhotel, vil man typisk dele en etage med en anden virksomhed i en bygning, hvis eneste formål er at huse kontorer for virksomheder. Det betyder samtidig, at du og din virksomhed får alle glæderne, som man kender det fra et hotel – bare i en kontorvenlig udgave. Ved indgangen vil typisk sidde en receptionist, som vil tage imod medarbejdere og gæster. Som virksomhedsejer er man altså sikker på, at der bliver taget vel imod nuværende og potentielle kunder.
Mange kontorhoteller er desuden udstyret med en velsmagende kantine, som man deler med resten af bygningen. Man slipper også for at skrubbe toiletter, da der typisk er rengøring inkluderet i prisen. Alt efter hvor meget man vil lægge i husleje, kan man få færre eller flere faciliteter. Nogle kontorhoteller tilbyder for eksempel fitnesscenter til de ansatte. Det er altså en nem og bekvem måde at sætte flueben ud for personalepleje.
Kontorfællesskab – den praktiske løsning
Kontorfællesskaber minder på mange områder om kontorhotellet. Bare minus alle hotelegenskaberne. Her lejer man sig blot ind i en bygning, der er indrettet til at huse kontorer, og hvor andre virksomheder også holder til. Man skal altså selv smøre madpakke hjemmefra og tage imod gæsterne ved døren. Det har dog også sine fordele, især for mindre virksomheder, hvor økonomien ikke er så stor endnu. For huslejen er nemlig ikke nær så dyr som ved et kontorhotel. Og samtidig befinder man sig i et inspirerende virksomhedsmiljø, hvor man har mulighed for at sparre med andre virksomheder.
Privat udlejning – den frie løsning
Leje af kontor hos en privat udlejer er på mange måder ens med, når man som privatperson lejer en lejlighed til beboelse hos en privat udlejer. Kontoret ligger her ikke nødvendigvis i en bygning med andre virksomheder, og man betaler månedligt husleje til sin private udlejer. En af de helt store fordele er dog, at man ved at leje ved en privat udlejer har mulighed for at sætte sit personlige præg på kontoret. Det står nemlig en frit for at svinge penslen og give lokalerne en overhaling. Og så vil huslejen typisk være lavere end ved de to andre løsninger.