Mange virksomheder har på et eller andet tidspunkt behov for lagerrum. Mange virksomheder, specielt de virksomheder, der sælger eller producerer varer, har brug for et lagerlokale, der kan rumme produkter, udstyr og meget andet.
Det store spørgsmål er, hvorvidt man skal leje et lagerrum, eller om man skal købe et lager? Her vil vi kort gennemgå, hvorfor det kan være en rigtig god ide at leje et lagerlokale.
Overvej dine behov
Det første, du skal gøre, når dit firma skal anskaffe sig lagerlokaler, er at sætte dig ned for at overveje, hvilke lagerbehov du har. Hvis dit firma har brug for rigtig meget lagerplads, kan det godt betale sig at købe sig til lagerlokaler.
Når du køber lagerlokaler, får du ekstremt meget lagerplads helt for dig selv, og hvis du skal opmagasinere rigtig meget gods, kan det være en god ide.
Hvis dit firma ikke har behov for et kæmpestort lager, f.eks. hvis du har startet din egen forretning og har brug for et sted, hvor varerne kan opmagasineres, kan det hurtigt vise sig at være en langt bedre forretning for dig at leje lagerrum.
At leje er billigere og giver dig større frihed
En af de helt store fordele ved at benytte sig af de mange muligheder for udlejning af lager er, at man kan spare mange penge i det lange løb.
Jo, når du lejer et lagerrum, betaler du et månedligt gebyr for at benytte dig af lagerlokalet, men til gengæld står du ikke med mange af de samme udgifter og bekymringer, som du står med, hvis lagerlokalet er dit eget.
Når du ejer dine egne lagerlokaler, står du med hele ansvaret selv, specielt hvis der skulle gå ild i lagerbygningen. Når du lejer, står udlejeren med det store ansvar. Selvfølgelig skal du selv sørge for, at dit varelager er forsikret, men det store ansvar for vedligeholdelse, brandsikring og meget, meget andet kan du lægge fra dig.
Når du lejer lagerrum eller lagerlokaler, kan du også nemt og hurtigt opsige dine lagerlokaler, hvis du enten skal bruge mere eller mindre plads. Du skal bare kontakte udlejeren, og så kan du hurtigt forlade dit lagerlokale. Du skal ikke bekymre dig om besværet med at få din lagerbygning solgt, og i stedet kan du koncentrere dig om at tjene penge på din forretning.