Da finanskrisen rasede, lukkede den ene virksomhed efter den anden. Kontorlokalerne stod tomme, og der var masser at vælge imellem, hvis man turde vove pelsen. Nu kan vi tale om, at krisen er ovre, at der for alvor er ved at komme gang i hjulene igen. Der er dagligt virksomheder, der ser dagens lys, og der er derfor stor efterspørgsel på erhvervslokaler. Vi har faktisk den omvendte situation nu, hvor der er mere end rigeligt med firmaer, men for få lokaler. Faktisk er vi næsten tilbage på niveauet fra 2008 af ledige kontorer, hvor økonomien var på toppen.
Flere vil skabe eget job og have eget kontor
Der er flere og flere, der vil træde ud af arbejdsgivernes skygger og starte deres eget. Flere tænker, at de kan realisere deres egen drøm i stedet for at hjælpe andre med at realisere deres. Det mindset har i dag ført til, at udlejnings- og købemarkedet inden for erhverv, er så lavt, at det for mange er umuligt at finde noget – særligt til en overkommelig pris. For nok står der tomme lokaler til rådighed. Men det er typisk større lokaler, der indebærer et relativt stort indskud samt en længere bindingsperiode. Og så er der små lokaler, som måske er så små, så folk ikke kan se meningen i at binde sig for nogle år, hvis de har planer om at vokse sig større.
Unge iværksættere går egne veje
Det er særligt de unge, der kommer lige fra skolebænken, som kaster sig ud i et iværksættereventyr. Det er uden livrem og seler, og der er plads til at satse. Lykkes det ikke, kan de altid begynde i skole igen eller tage et job. De ældre vil gerne have større sikkerhed grundet flere forpligtelser som huslån, bil og børn. Men der er helt klart en trend hos de unge, som vil skabe deres eget job og vælger at gå egne veje i stedet for at vælge den sikre vej som lønmodtager. Og alle de nye iværksættere efterspørger lokaler – særligt inden for leje. Her er der større fleksibilitet sammenlignet med at købe. Og det er noget lettere at komme i nærheden af leje end at smide et par millioner for ejendom uden at have nogen form for sikkerhed og indtjening.
Krisen har fremmet de selvstændige
Skal man tage noget positivt med fra krisen, kan man sige, at den har bidraget til at fremme innovation blandt dem, der har viljen til at blive selvstændige og tør forblive det, selvom det koster rent økonomisk de første år. Det efterlader markedet for erhvervsudlejning som udlejers marked, da der er stigende efterspørgsel på gode lokaler til en fornuftig pris. Hvilke stort set ikke er til at finde i byer som København og Aarhus. Her skal man lidt uden for byerne, hvis man vil have et attraktivt lokale, hvor man så må give afkald på den optimale beliggenhed.