I dag består mange kontormiljøer af et storrum, og dette kan skabe nogle udfordringer. Nutidens kontorlandskaber har det nemlig med at påvirke arbejdsmiljøets effektivitet på negativ vis, hvis der ikke tages visse forbehold for indretningsmetoden og arbejdsprocesserne.
Tages der netop hensyn til indretningen og processerne, vil de store rum med kontorfunktion i stedet drage en masse fordele med sig. Med mange ansatte placeret i samme rum skabes der nemlig øget kommunikation og fleksibilitet. Dette kan virkelig understøtte arbejdet – især ved tværfaglige opgaver.
Forskellige opgaver kræver forskellige rum
Når det store kontormiljø skal indrettes, er det en yderst god idé at skabe flere små rum i det store rum. Her vil de forskellige ”stationer” lægge op til forskellige arbejdsopgaver. Indret f.eks. et område, hvor der er plads til samtale, og et område, hvor koncentration og ro er hovedfokusset.
Hvis kontoret decideret er indrettet med mindre fysiske lokaler, bør disse uden tvivl gøres til mødelokaler. Her har de ansatte mulighed for at sætte sig ind, hvis behovet opstår. Derudover er mødelokalerne selvfølgelig også anvendelige til diverse former for møder.
Opfordr medarbejderne til at holde pauser med hinanden
I løbet af arbejdsdagen skal pauser holdes, og her kan nogle medarbejdere måske fristes til blot at blive siddende ved deres skrivebord med deres smartphone på bordet. Dette er dog ikke den mest hensigtsmæssige måde at holde pause på. Hjernen kører nemlig stadig afsted, når smartphonen er fremme.
I stedet er det fordelagtigt at opfordre de ansatte til at holde pauser med hinanden. Herved lægges informationer for en stund på hylden, mens der samles energi til fortsættelse af arbejdet. Derudover har medarbejderne rig mulighed for at forbedre deres humør og samle ny inspiration, når de hygger sig og griner med deres kollegaer.
Planlæg først at holde møder efter klokken 14
En god huskeregel for at være mest effektiv er at klare opgaver, der kræver hjernearbejde og koncentration, så tidligt på dagen som muligt. Hjernen vil nemlig blive mere og mere træt, jo længere hen på dagen du kommer – og derfor vil du ikke være lige så effektiv i dit arbejde.
Koordiner derfor møder til at ligge sidst på dagen – både dine egne og medarbejdernes. Her har personerne alligevel ikke større overskud end til blot at planlægge nye opgaver og modtage information.